Det er en investering i en selv, og jeg er glad for den viden, jeg som certificeret massør har tilegnet mig. Det er bl.a. i formen af min nye forståelse af kroppen, og evnen til at kunne hjælpe mine dansere med deres udvikling og udfordringer.
Danser og behandler
Jeg har danset i 20 år, undervist i 7 år og koreograferet i 5 år. Jeg arbejder altid på min videre udvikling, som bl.a. indebærer teknisk træning, styrketræning, at tage timer, at lave videoprojekter, og at tilegne mig nye færdigheder og inspiration. Det er selvfølgelig hårdt for kroppen, og jeg har selv lidt af mange skader og smerter, som behandling har hjulpet mig igennem. Jeg er derfor stolt af at kunne kalde mig selv certificeret massør, og at jeg har fået muligheden for at hjælpe andre.
Jeg kigger på helhedsbilledet ved dine smerter, jeg lytter til dig og dine behov, og jeg vil derefter hjælpe dig mod en hverdag som smertefri. Jeg er fleksibel i mine tider, så kontakt mig, og så finder vi en tid, som passer dig.
Har du spørgsmål til behandlingen, eller mit arbejde som danser, og hvad jeg kan tilbyde dig, dit firma, eller dit event, så lad os tage en snak sammen.